Valgmuligheder

 

Introduktion

Hvad er Round Table?

Historie

Bestyrelse

Medlemmer

Program

Kontakt- & praktiske oplysninger

Links

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
    

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 

Historien om Round Tables skabelse

Oprør mod Rotary

Idéen til Round Table opstod tilfældigt på et Rotary møde i 1925. Eminio William Louis Marchesi var som 27-årig blevet optaget som medlem af Rotary-klubben i Norwich. Ved et af møderne havde foredragsholderen meldt afbud i sidste øjeblik, hvorfor præsidenten opfordrede de enkelte medlemmer til at komme med et kort indlæg om noget, som de hver for sig kendte mere til end de øvrige tilstedeværende.

Det blev også Marchesis tur, og han indledte sin tale med følgende ord: "Måske tror I ikke, at der er noget emne jeg ved mere om end resten af klubben, men der er alligevel eet: Jeg ved bedre end nogen anden af jer, der er tilstede her, hvordan det føles at være 27 år gammel. Jeg ved også hvordan det er at være selvstændig i forretningslivet, når man er 27 år, og hvor vanskeligt det er at få ældre mennesker til at tro, at jeg ved, hvad jeg taler om".

Medens Marchesi talte, blev han klar over, at det der var brug for, var en klub, hvor unge mænd kunne mødes og udveksle erfaringer og deres egne tanke, uden at være undergivet ældre menneskers påvirkning. Der måtte være brug for en klub udelukkende for unge mænd.

Marchesi blev selv grebet af idéen, og adskillige Rotarianere lovede at hjælpe ham med at starte sådan en klub, men der gik dog et par år før der skete noget.

I 1927 holdt den daværende Prince of Wales nemlig en tale ved åbningen af en industrimesse i Birmingham, hvori han blandt andet sagde: "The young business and professional men of this country must get together ROUND the TABLE, ADOPT (tilegne) methods that proved so sound in the past, ADAPT (tillempe) them to the changing needs of the times and, whenever possible IMPROVE (forbedre) them".

Denne tale, hvorfra både navn og motto blev hentet, gav det endelige skub til Marchesi, og den 14. marts 1927 samlede han 90 unge forretningsfolk i sUckling House i Norwich, hvor man blev enige om, at stifte den første Round Table klub.

Allerede på det første møde blev det bestemt, at klubben udelukkende skulle være for unge mænd, og at ingen måtte være over 40 år. Den nye klub holdt møde hver 14. dag og på disse møder blev der holdt foredrag, ført diskussioner m.v.

For at udvide kendskabet til klubben tog medlemmerne gæster med til møderne, og hurtigt begyndte Round Table-idéen at vinde gehør andre steder i England, og i løbet af 2 år var der stiftet 16 Round Table klubber.

Snart blev man enige om, at lave en landssammenslutning, hvilket førte til dannelsen af "Centralrådet for Round Table klubber", som i 1936 blev reorganiseret til det nuværende R.T.B.I. (Round Table British Isles), der i dag har ca. 1200 klubber med ca. 34.000 medlemmer.

Round Table Danmark

Round Table Danmark blev den første Round Table organisation udenfor England.

I 1936 stiftedes Round Table København og i 1939 Round Table Århus, begge steder ved Rotarys mellemkomst.

I dag har Round Table Danmark 131 klubber med ca. 2300 medlemmer.

Round Table 12 Roskilde blev stiftet 12/5-1946.

Round Table 12 Roskilde har sammen med RT 80 Roskilde og RT 128 Roskilde lokaler i Sct. Olsgade 12. Lokalerne drives af Round Table Klubbernes Lokalefond af 1970, Roskilde.